Menu Luk

Lad dem ryste. Politiken d. 7/8 – 2025.

Vi har dette indlæg i Politiken:

LILLE NYHAVN

Eksperterne ryster på hovedet, stod der på Politikens forside den 2/8 i omtalen af den nye bydel i Skanderborg. Lad dem bare ryste. I Arkitekturoprøret kan vi måske ikke kalde os eksperter (selv om vi nok har beskæftiget os mere med byrum og bymiljø end de fleste). Men vi ryster ikke på vores hoveder. Tværtimod hilser vi et nybyggeri i en traditionel dansk stil velkomment. Og vi er ikke i tvivl om, at et flertal i befolkningen gør det samme. Lille Nyhavn blev sammen med den fine nye bydel på havnen i Kerteminde kåret som det bedste byggeri i 2024 i vores årlige afstemning. Og alle meningsmålinger peger i samme retning: den triste modernistiske byggestil har overskredet sin udløbsdato. Over hele Europa ser man nu attraktive nye bydele i det pågældende steds traditionelle byggestil.

På havne overalt i Danmark har man i løbet af de seneste 25 år forspildt de enestående muligheder for at skabe gode byrum til glæde for andre end de privilegerede, der kan sidde i deres nye lejligheder og nyde udsigten. Vi har optalt flere end tyve havne. Alene i København er 42 km havnekaj blevet bebygget med en trøstesløs kæde af skotøjsæskeformet forstadsbyggeri. Kunne eksperterne ikke i stedet have rystet på deres hoveder over det?

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

 

LINKS:

ENDELIGE RESULTATER AF AFSTEMNINGERNE I 2025. – Arkitekturoprøret

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *