Bredgade 74 A. Nedrevet af Designmuseet i 2025.
Berlingskes leder den 21/7 var bedrøvelig læsning for os i Arkitekturoprøret. Ole P. Kristensen skrev, at beskyttelse af kulturarven i form af bygningsbevaring nok lyder som en god sag, men måske alligevel ikke er det. Han pegede på rigtigt på, at der ikke kan gives et klart svar på, hvad der er god arkitektur. Det er vi enige i. Derfor har vi for længst opgivet at deltage i den debat. Vi kæmper for gode byrum og gode bymiljøer, og der er heldigvis udbredt enighed i befolkningen om, hvor de findes. De er dér, hvor folk kan lide at komme og hvor de helst vil bo. Og til brug for vurderingen af byrums kvalitet findes der faktisk de objektive størrelser, som efterlyses i lederen, nemlig huslejerne, kvadratmeterpriserne og tilstrømningen af turister. De ældre bykvarterer er langt mere attraktive end de modernistiske forstadsbebyggelser. En konsekvens af de seneste 60 års forfejlede boligbyggeri har været, at der er opstået parallelsamfund i omegnskommunerne.
Men når det kommer til bybevaring, er vi uenige med Ole P. Kristensen. Hvis bygninger er registrerede som bevaringsværdige, bør de bevares. Den, der køber et sådant hus, er advaret på forhånd. Og den, der måtte ønske at rive et ned, bør i stedet sælge det og bygge et andet sted. For vores fælles bygningsarv er netop ”vores”, og den må ikke mistes, blot fordi nogen kan se en økonomisk fordel i at ødelægge den. Desuden kan nedrivningen slå sammenhængen og harmonien i et område i stykker og påføre naboerne tab i form af ringere beliggenhedsværdi. Når Ole P. Kristensen peger på Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten og bestemmelsen om expropriation, skyder han over målet. Planlovens §14 giver kommunerne ret til at forbyde nedrivning, og efter samme lovs §49 kan ejeren i så fald kræve, at kommunen overtager ejendommen og betaler erstatning for tab. Dette har vist aldrig givet problemer med borgernes retssikkerhed.
Samme dag skrev Geeti Amiri Kjær om nødvendigheden af en ny boligpolitik for at fremme integrationen af indvandrere. Hun beskrev, hvordan hendes barndoms kvarter er forandret og nu domineres af beboere fra ikke-vestlige lande. Hendes forslag var, at den danske foreningskultur kunne være et muligt redskab til at skabe fællesskab i stedet for parallelsamfund. I Arkitekturoprøret tror vi mere på en anden løsning: at nyt boligbyggeri i omegnskommunerne gøres attraktivt for alle – også ressourcestærke danskere. Stop det triste modernistiske byggeri og skab gode byrum med nyt byggeri i traditionel stil med hyggelige karréer. Meningsmålinger viser, at flertallet foretrækker det, og overalt i Europa ser man nu nye bykvarterer i traditionel stil, hvor man ellers førhen kun har set forstadsbyggeri.
Jep Loft
Formand for Arkitekturoprøret.
LINKS:
Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret (arkitekturoproeret.dk)