Lad os bygge smukt igen

Måned: maj 2025

Logisk argumentation og sund fornuft taler imod modernismen.

Modernismen bygger på teori og ideologi, og dens fortalere baserer sig ofte på holdninger og følelser. Der kan næppe leveres logisk argumentation for at bygge forstadsagtigt byggeri, som man  efter modernismens forskrift har gjort de seneste 90 år. Der er vist ikke nogen, der i dag vil tilslutte sig Le Corbusiers argument om, at menneskets bolig skal være en ”bo-maskine”, og hans byplan for Paris forekommer i dag absurd: Plan Voisin – Wikipedia .  Men alligevel anses han stadig blandt arkitekter som den store fornyer af arkitekturen.

Derfor fører en debat om arkitektur som regel ikke til brugbare konklusioner – ligesom en debat om moderne kunst heller ikke gør. Debatten bør i stedet dreje sig om, hvordan der skabes gode byrum, som kan give trivsel i hyggelige og trygge bymiljøer. Modernismen har skabt forstæder, som netop savner de gode byrum. Og utilpassede moderne bygninger har forvoldt stor skade på værdifulde ældre bymiljøer. Erfaringsmaterialet er åbenbart for enhver. Modernismen har i løbet af 90 år leveret beviset for sin egen uformåen. Inden da havde traditionelt byggeri i mange forskellige former gennem mange århundreder leveret utallige beviser på, at det skaber gode byrum.

Så længe der ikke gøres op med modernismens ideologiske tankegods, vil arkitekturdebatten forblive resultatløs. Vejen frem er at søge mod  byplanlægning og byggeri, der baserer sig på tradition og erfaring. Det har ikke noget med nostalgi eller pastiche-byggeri at gøre. Det er nytænkning, baseret på sund fornuft.

 

Logisk argumentation og sund fornuft taler imod modernismen:

 

  1. Modernismen er naturstridig, for ligesom folk gerne vil have et hyggeligt hjem, vil de også gerne bo i et hyggeligt og trygt boligkvarter. Men modernismen har for det meste skabt kolde og triste forstadsmiljøer.

        København og Le Corbusiers plan for Paris

 

  1. Modernismen er umenneskelig. Mennesket er en organisk skabning. I naturen foretrækker vi en organisk opstået naturskov fremfor for en plantage. I byer trives vi bedst i de organisk opståede bykvarterer, fremfor i lige gader med ens huse, planlagt ved et tegnebord. På naturmiljøomådet har vi indset fortidens fejl: åer genslynges, søer og vådområder genskabes. Såkaldt udvikling og fremskridt viste sig at være tilbageskridt. Vi mangler at genskabe ødelagte bymiljøer.

    Plantage og naturskov

    Skjern Å

 

  1. Modernismen er fornuftsstridig. Bygherrer burde ønske at skabe maximal værdi, og alle ved, at beliggenhed er det vigtigste ved en bolig. Men modernismen har ikke skabt beliggenhedsværdi. Det har derimod traditionelt byggeri gjort. Anlægsomkostningerne er næppe meget højere, og der spares på driften, når beboerne trives godt: mindre graffiti, hærværk og kriminalitet giver besparelser og færre flytninger. Boligpriserne i de ældre bykvarterer er højere end i forstæderne. Det er ikke en naturlov, men derimod markedet, der leverer sit bevis på, hvad flertallet efterspørger. Boligen er det vigtigste forbrugsgode. Hvorfor skal nybyggeri være billigst muligt?  Vi køber ikke den billigste bil eller de billigste møbler, men derimod det, der giver mest værdi for de penge, vi har til rådighed. Hvorfor skulle boligbyggeri være anderledes? I øvrigt er Modernistiske byggerier som 8-tallet i Ørestad og Kaktustårnene utvivlsomt dyrere end de enkle boliger på Jomfrulågen i Faaborg, som vandt afstemningen om bedste byggeri i 2021:

        Jomfrulågen og Kaktustårnene

Der er talrige eksempler på nye boligkvarterer i traditionel stil i andre lande:

Nye bykvarterer i traditionel eller klassisk stil. – Arkitekturoprøret

   Le Plessis-Robinson i Paris

Disse eksempler er vidt forskellige – afhængigt af deres beliggenhed. Det vil være en fornem opgave for arkitekter at finde frem til det, der netop passer til omgivelserne og historien uden at være tynget af et krav om at skulle være moderne og/ellers anderledes.

 

  1. Modernismen er rodløs og historieløs, for man kan ikke se på de nye kasseformede huse, som i hundredvis er skudt op overalt i landet, om de ligger i Kina, i USA eller i Danmark. Vi har mistet vores gode danske byggetradition, uden at nogen har ønsket det.

        Nyt byggeri i Svendborg og Horsens

 

  1. Modernismen er elitær og udemokratisk, fordi den tilsidesætter flertallets ønske om traditionelt byggeri. Og selv om det ikke var et flertal, burde der vel også tages hensyn til et (stort) mindretal. Det er ikke sket. Næsten alle nye boligkvarterer har været modernistiske. Se om meningsmålinger her:

Befolkningsflertallet foretrækker klassisk frem for modernistisk byggeri. – Arkitekturoprøret

Tidligere vindere af Arkitekturoprørets afstemninger – Arkitekturoprøret

 

  1. Modernismen kan true velfærdsstaten, fordi de velstillede søger mod de ældre bydele med gode bymiljøer, mens der opstår parallelsamfund med høj kriminalitet i de triste forstæder. I Brøndby Kommune vokser 9% af børnene op i relativ fattigdom. I Dragør er det under 2%. Denne opdeling er afspejlet i boligpriserne, hvilket forstærker problemet. Løsningen er, at der bygges nye boligkvarterer i de nye byudviklingsområder, der er lige så hyggelige som de ældre kvarterer.

        Østerbro og Brøndby Strand

 

10 forkerte påstande om modernismen:

http://www.arkitekturupproret.se/2018/02/11/modernistens-10-argument/?fbclid=IwAR11-nmRFyVjV-nkFsx6_4UKSleDgre87VVVRcEA722hF9aYCeLnjEZ6lHY

 

Højhuse tårner sig op. Kristeligt Dagblad d. 14/5 – 2025.

 

 

 

Arkitekturoprøret har tidligere skrevet i Kristeligt Dagblad. Se artiklen her.

Den afstedkom den 11/5-2021 denne kommentar i samme avis:

Det jævne folk imod de smarte arkitekter.

af CLAUS JENSEN, Rektor emeritus,

I Kristeligt Dagblad den 7. april 2021 er der interview med formanden for Arkitekturoprøret, Jep Loft : “Vi er nødt til at gøre op med modernismens firkantede dogmer. ”

Der bygges utroligt meget i Danmarks store byer i disse år, og ikke alt er lige vellykket. Mange steder er byggeriet fantasiløst og meget ensartet. Flere steder opstår et modsætningsforhold mellem lægfolk og arkitekter – ofte kombineret med vrede mod det politiske niveau. Det er denne ulmende utilfredshed, Arkitekturoprøret tapper ind i. Bevægelsen har rod i hjemstavnsagtige kredse i Sverige, som hellere vil skrue udviklingen tilbage til før 1920 og funkis. Formanden for den danske afdeling lægger ikke skjul på, at han ikke er arkitekt. Det er vist snarere en kvalifikation, så han ubesmittet kan være talsmand for det jævne folk imod alle de smarte og uforståelige arkitekter med deres designerbriller og sorte tøi. Man behøver ikke at være arkitekt, men det bekymrer, at Jep Loft kan sige, at han “har læst en hel del bøger om emnet. Ingen af dem har sammenhæng og bymiljø som tema”.
Hvordan kan bevægelsens leder have overset den gode. danske arkitekt Jan Gehls livslange og internationalt berømmede arbejde for “Livet mellem husene” og “Byer for mennesker” for nu at nævne to af hans titler? Om igen, formand.

Hertil vil jeg gerne (noget forsinket) svare:

14/5-2025.

Kære Claus Jensen.

Jeg har læst Jan Gehls bøger og ved flere lejligheder talt med ham. Hans fokus har primært været på byrummenes “gulve” og menneskers bevægelsesmønstre derpå. Vores fokus er på byrummenes vægge, dvs facader (og tage). Vi har desværre ikke haft grund til at tro, at ledende medarbejdere fra Jan Gehls tegnestue som den tidligere stadsarkitekt Camilla van Deurs eller tegnestuens CEO Helle Søholt støtter vore synspunkter. Hvad angår Jan Gehl selv, forlod han Akademiet som modernist ligesom alle andre. Det var hans kone, der åbnede hans øjne for modernismens fejl, således som det blev beskrevet i teaterstykket “Vi bygger en Vej”

Men når jeg har spurgt ham, om han vil udtrykke støtte til vores sag, har han henvist til sin alder; han ønsker ikke at gå ind i nye kampe. Hans mening om højhuse svarer dog nøje til vores.

Med venlig hilsen

Jep Loft

 

 

Jep Loft anmelder ny bog om København. Magasinet KBH d. 7/5 – 2025.

 

Link til artiklen.

Der er kommet en ny, flot fotobog med titlen ”København Før og Nu” fra forlaget Multivers. Forfatter og fotograf er Christian H. Nielsen. Han har i valget af motiver i vidt omfang fulgt i den berømte fotograf Peter Elfelts fodspor.

Bøger med det tema har der været en del af i tidens løb, bl.a. det store værk med samme titel fra Hassings Forlag fra 1940’erne og senere det store 13-binds væk ”København Før og Nu – og aldrig” fra Palle Fogtdals forlag. Disse bøger indeholder omfattende byhistorisk materiale. Senest er kommet Nicolas Cosedis og Holger Dahls luftfotobog ”København før og nu – Byen fra skyen” fra Strandberg Publishing.

Christian H. Nielsens nye bog adskiller sig fra de andre derved, at det er en billedbog uden tekst af betydning. Fotografierne optræder parvis, og de nye billeder er taget præcis fra samme sted og under samme vinkel som de gamle.

Jeg glædede mig over, at i mere end halvdelen af bogens ca 140 billedpar ligner byen sig selv – eller snarere har den ændret sig til det bedre, fordi huse er blevet sat i stand og har fået farver og ikke længere fremstår grå (takket være at vi er holdt op med kulfyring).

Bogen er da heller ikke ment som en kritik af byens arkitektoniske udvikling, men tværtimod er den en hyldest til København. Alligevel kan man ikke undgå at bemærke, at mere end en tredjedel af billedparrene illustrerer de ødelæggelser, som har ramt byen. Titlen ”København Før og Nu” leder til spørgsmålet: Før hvad? Og svaret er naturligvis: Før modernismen holdt sit hærgende indtog. Den kom i 1930’erne men tog først rigtigt fat efter Anden Verdenskrig. Bogen viser, hvor hensynsløst og tonedøvt man har bygget nyt i de gamle bydele. Blandt eksemplerne herpå er Nationalbanken, Knud Højgaards Hus på Kultorvet, Daells Varehus i Krystalgade, Industriforeningens Hus på Rådhuspladsen, nedrivningen af Teaterbygningerne Dagmar, Casino og National Scala, og nye byggerier på Christianshavn.

Men desværre er det gået langt hårdere ud over byen, end bogen giver indtryk af. For de helt store ødelæggelser er ikke medtaget. Der er ingen billeder fra Adelgade-Borgergadekvarteret, som ellers lykkeligt havde undgået begge de store bybrande i 1728 og 1795 og englændernes terrorbombardement i 1807. Nedrivningen af de mange enestående bindingsværkshuse er måske det største kulturtab i fredstid i danmarkshistorien – selv om husene var i dårlig forfatning. Blandt de andre store ødelæggelser, som heller ikke dokumenteres, er Privatbankens nedrivning af de seks søstre i Børsgade, Magasins nedrivning af de enestående huse i Lille Kongensgade, Bremerholm-gadegennembruddet, Brøndstrædekvarterets nedrivning, Nationalmuseets nedrivning i Stormgade, Egmonts udradering af en hel karré i Pilestræde, Landemærket og Møntergade og den mislykkede sanering af den sorte firkant på Nørrebro.

Man skulle tro, at byggebranchen og bystyret efterhånden har forstået, hvor vigtig en kulturarv København repræsenterer. Men nej. Forvaltningen synes fortsat forankret i forrige århundredes forældede ideologi, og den tillader løbende både nedrivning af bevaringsværdige huse og nyt utilpasset byggeri. Det seneste eksempel er Paladsteatret, som Egmont og Kommunen vil nedrive og erstatte med et kontorhus, selv om det strider mod lokalplanens bestemmelser. Palads vandt ellers kommunens egen afstemning om ”Byens Sjæl”.

Den største forandring, som byen har undergået, er nok havnens forvandling til boligområde. Der var 42 km havnekaj at bygge på. Hvilken enestående mulighed. Hvad kunne der ikke være skabt? Fra Nyhavn, Gl. Strand og de andre kanaler ved vi, hvor attraktive byrum, der kan skabes af husrækker langs vand. København kunne være blevet Nordens Venedig. Men med enkelte undtagelser er det lykkedes byggebranchen og bystyret at skabe en trøstesløs kæde af skotøjsæskeformet forstadsbyggeri. Beboerne kan glæde sig over den fine beliggenhed, men for byen er hele området gået tabt. Det kan vi sørge over de næste 100 år.

Der er for os i Arkitekturoprøret ikke længere nogen tvivl om, at den kommunale forvaltning savner føling med befolkningens flertal. Jeg har endnu til gode at møde nogen, der er imponeret over havnebyggeriet.

Derfor skal denne bog hilses velkommen. Den kan medvirke til at styrke interessen for bevaring og beskyttelse af vores smukke by mod flere ødelæggende indgreb og mere trivielt, modernistisk forstadsbyggeri. Vi må alle søge at påvirke bystyret.

 

Jep Loft

Formand for Arkitekturoprøret.

 

© 2025 Arkitekturoprøret

Tema af Anders NorenOp ↑