Weekendavisen 23 nov 2018:
I Berlingske d 5.
november påpeger professor Carsten Thau, at den nye type byudvikling med hvide
bygninger i seks etager ved havneområder ikke består af særegne danske
bygninger. Arkitekturen har mistet sin ’rodfæstethed’. Det gælder vel for meste
nybyggeri: det kunne ligge hvor som helst i verden.
Jeg tror, der er brug for
et studenteroprør på arkitektskolerne. I 1960’erne var de arkitektstuderende blandt
de første til at gøre oprør. Nu er der endnu mere brug for et oprør end
dengang. Siden Anden Verdenskrig er der bygget uendeligt mange grimme og
kedelige bygninger. Der er også bygget enkelte flotte. Men det triste er, at
selv smukke bygninger ofte har gjort skade på fine, gamle bymiljøer. De nye huse har slået harmonien og
sammenhængen i stykker. Og jeg kan ikke på øje på en eneste ny bydel, som har
et miljø og en atmosfære, der kan sammenlignes med, hvad man finder i de gamle
bykerner.
I alle europæiske byer er
billedet det samme: man kan bevæge sig gennem kilometervis af forstæder, men
først når man kommer ind til den centrale, gamle bykerne, bliver byen god at
være i for den besøgende. Det er fint at bo i Tåstrup, Albertslund, Brøndby,
Rødovre, Hvidovre, Husum, Brønshøj, Holte, Virum eller Gentofte; men det er
ikke der, atmosfæren er. Hvorfor ikke? Det har ikke noget med penge at gøre.
Der er heller ikke megen atmosfære i rigmandskvarteret Tuborg Nord, men der er
fine bymiljøer på Vesterbro og Nørrebro, som oprindeligt var arbejderkvarterer.
Det er ikke bygherrernes fejl alene. De
ville sikkert gerne have bygget attraktive bydele, som kunne retfærdiggøre
højere boligpriser. Det handler nok mere om mangler i arkitektuddannelsen. Der
er brug for at gøre op med den holdning, at arkitektur er kunst, og at en
bygning skal bedømmes som en isoleret genstand. Der skal tænkes i helheder; de
samlede bymiljøer er vigtigere end enkeltstående arkitektur.
I de gamle bykerner skal
arkitekter lære at vise hensyn til omgivelserne, at indpasse nye bygninger
efter den byggestil og ånd, der er på stedet, og ikke efter tidens mode.
Angsten for pastiche skal manes i jorden. Man kan sagtens bygge et nyt hus i
den fine, nyklassicistiske stil, som kendetegner de almindelige bygmesterhuse i
det indre København, uden at det virker forlorent. C.F. Hansen er
hovedarkitekten bag genopbygningen af København efter branden i 1795 og
englændernes bombardement i 1807. Han byggede i en klassisk stil, som ikke
havde med hans samtid at gøre. Den kan man godt indordne sig efter. Og man må
holde sig til den skala, der er fremherskende på stedet. At bygge BLOX på det
sted i København var helt hen i vejret. Huset lyser af disrespekt for
omgivelserne. Det er nærmest infantilt i sit udtryk: Se mig! Her kommer jeg!
Jeg vil blæse på alle andre!
I nye bydele skal arkitekterne
lære af de gamle byer. En by skal have samlingspunkter, torve og pladser og
gerne noget vand. Hvor er torvet på Lynetteholmen? Og i Aarhus Nordhavn? Det er
svært at konstruere et torv, så man må finde et gammelt torv, der fungerer, og
lære af det. Gaderne skal ikke være snorlige som i USA. Store huse med få døre
lukker sig om sig selv (se bare på Nationalbanken). De dræner byen for liv. En by skal ikke være
et teoretisk eller kunstnerisk eksperiment.
De danske havne kunne
være blevet gode bymiljøer, som man ser det på Bornholm og ved Middelhavet; men
over hele landet er snesevis af havne er nu blevet bebygget med fantasiløse
boligblokke, som intet har med en havn at gøre, og som tager fra omgivelserne
uden at give noget tilbage. Arkitekterne anede tilsyneladende ikke, hvad de
havde med at gøre.
På arkitektskolerne har
man forbilleder som Frank Lloyd Wright og Le Corbusier. Smid dem ud. Deres
idéer om fremtidens byer var teori uden forbindelse til den menneskelige
dimension. På arkitektskolerne har man haft professorer, som selv byggede de
værste rædsler. Gør op med dem. Læg deres lærebøger væk. På arkitektskolerne
har man doceret, at arkitekter skal bygge deres eget værk, uden hensyn til
omkringliggende huse, hvilket man kan se resultaterne af i næsten alle de
danske købstæder. (Se på GodeByer.dk). Og man har doceret, at historicisme var
af det onde, så man kunne roligt nedrive de gamle bykvarterer. Gør op med den
hensynsløse holdning. Gå en tur i Strandgade på Christianshavn og se på den
enestående, gamle husrække på østsiden og den ligeså enestående parade af nye rædsler
på vestsiden; og gør holdt ved det tidligere arkitekturcenter, en nybygget
rædsel, som arkitekterne da også allerede har forladt for at flytte til noget,
der er værre, nemlig BLOX. Erkend fejlene. Og lær af dem.
Gå ind på
Arkitekturoprøret på Facebook og se, hvad tusindvis af almindelige mennesker
over hele Skandinavien mener om ødelæggelserne i deres byer. Lad være med at mene,
at arkitekter er bedst til at have en kvalificeret mening om bymiljø. Hold op
med al arkitektonisk newspeak; ord som ’dialog’, ’fortælling’ ’nedslag’,
’kant’, ’faglighed’ o.s.v. er uden reelt indhold – de kan bruges til at
forsvare hvad som helst.
Respekt og ydmyghed er
gode udgangspunkter, når der skal bygges nyt. Genskab forbindelsen til
almindelige mennesker. Gør oprør!
Jep Loft
Medlem af Københavns
Kommunes Lokaludvalg for Indre By.
Seneste kommentarer